Svindlere på GulogGratis, tilbyder kurér-aftale og benytter falske betalingssider, der ligner GulogGratis. De kontakter via WhatsApp eller e-mail.

Hvad må du bruge et luftgevær til?

// Annoncørbetalt indhold

Samarbejde med GulogGratis branded content

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
Har du, eller overvejer du at anskaffe et luftgevær, er der en række lovgivningsmæssige krav, du skal være opmærksom på. For eksempel må du ikke eje et luftgevær med en kaliber på over 4,5 mm uden et jagttegn eller våbentilladelse. Samtidig må du ikke gå på jagt med et luftgevær med en kaliber, der er mindre end 4,5 mm. Men hvad må du så bruge det til?
Tilbage i 2013 skete der en stramning af våbenloven, som gjorde det forbudt at eje et luftgevær med en kaliber på over 4,5 mm, hvis ikke du havde våbentilladelse eller jagttegn til det. Samtidig blev det forbudt at bruge luftgeværer på under 4,5 mm til jagt.
Så hvad må du i grunden bruge et luftgevær – eller de særlige PCP-luftgeværer, som du kan købe på webshops på nettet – til?

Hvad kan du skyde med et 4,5 mm luftgevær?
For at eje et luftgevær uden våbentilladelse eller jagttegn, må luftgeværet maksimalt have en kaliber på 4,5 mm”, fortæller Simon Lindal Andersen hos Action-Shoppen i Hobro, hvor de både sælger luftgeværer og luftpistoler.
Derudover skal du være over 18 år og myndig, for at det er tilladt at eje luftgeværet.
Da geværet ikke må bruges til jagt, kan du således ikke bruge det til f.eks. at skyde duer eller andre smådyr med. Dog er det lovligt at regulere skadedyr som muldvarpe, rotter, mosegrise og mus – hvis du altså kan ramme dem”, forsætter Simon Lindal Andersen, mens han tager en Hatsen Model 55 ned fra væggen. Det er et klassisk udseende luftgevær, som er rigtigt populært på grund af den lave pris.
Du kan også bruge geværet til at træne målskydning med. Det kræver blot nogle gamle dåser eller en skydekasse og nogle skydeskiver, du kan skyde til måls efter.

Hvor må du skyde med et luftgevær eller en luftpistol
”Som udgangspunkt må du skyde med et luftgevær alle de steder, hvor du ikke kan komme til at ramme dyr eller mennesker ved et uheld. Så er du myndig, må du gerne tage luftgeværet med ud at skyde i skoven”, forklarer Simon Lindal Andersen.
Mest sikkert er det dog at skyde med det hjemme på din egen grund. Gerne på en måde, så du er helt sikker på, at du ikke kommer til at ramme tilfældige forbipasserende på vejen, eller naboens kæledyr, hvis de kommer tæt på f.eks. hækken, eller får forvildet sig ind på din grund”, slutter Simon Lindal Andersen fra Action-Shoppen i Hobro.
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold 

Om annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør. Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites. Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde. Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.